Til forside  
Om teatret   Forestillinger   Aktiviteter  Kontakt   Til forsiden  
   
Rejsen    
Info Rejsen    
Tornerose    
Info Tornerose    
 

Rejsen - et krybbespil

Dukketeatret i Europa har en fortid i krybbespilsarrangementerne tilbage i middelalderen. Da krybbespillet efterhånden begyndte at tage fokus fra de kirkelige handlinger, blev det bandlyst af kirken.

Derfra begyndte dukketeatret at turnere på landevejene i Europa. Historierne og figurerne ændrede sig op gennem historien, men navnet holdt ved. Marionet menes at betyde ”lille Maria” og der, med marionetter og åbent dukkespil, tager ”Rejsen – et krybbespil” tråden op.

Kufferter og kridtstreger danner rammen for denne intime og anderledes iscenesættelse, hvor der tegnes og fortælles og spilles med åbent dukkespil.

Det lille pakæsel lægger ryg til kufferterne og stemme til fortællingen, der bygger på Biblens fremstilling af Josef og Maria, deres lange rejse og Jesus-barnets fødsel i den lille stald.

Maria, Josef og Jesusbarnet